Ofte stillede spørgsmål
Returnering
Hvordan returnerer jeg et smykke?
Returfragten koster 45 kroner, og så får du et track & trace nummer med, så du altid kan spore din pakke. Som en ekstra sikkerhed, er din pakke også forsikret.
Du er selv ansvarlig for at pakken kommer retur til mig.
Når du køber din fragt igennem min returportal, vil du altid få sendt en kvittering til din mail. Hvis du ønsker at bruge et label, så er det vedhæftet i denne mail. Du skal printe det ud og sætte det fast på pakken.
Hvordan ombytter jeg et smykke?
Hvis dit smykke ikke passer, så kan du selvfølgelig ombytte det.
Du har altid 14 dage til at ombytte et smykke og er også velkommen til at anvende min returportal.
Reparation og reklamation
Er dit smykke gået i stykker, skal du selvfølgelig have min hjælp.
Jeg ønsker kun, at dit smykke altid er i den bedste stand, og derfor vil jeg hjælpe dig hurtigst muligt. Har du brug for en reparation, må du meget gerne kontakte mig. Send en mail hvor du oplyser dit ordrenummer og årsagen til din reklamation – du kan sende til følgende mail: sandie@laesoestudio.dk.
Hvordan får jeg mine penge refunderet?
Hvis du ønsker at få pengene refunderet for et smykke, du har købt ved mig, så skal du bare sende smykket retur til mig.
Du har 14 dage til at returnere et smykke.
Levering
Hvornår pakker I min ordre?
Vi bestræber os på at pakke din ordre samme dag som den er bestilt.
Er der gratis fragt?
Jeg sender gratis til dig hvis du har bestilt for mere end 499 kr.
Jeg pakker og sender dine smykker, så du har dem hurtigst muligt. Vores fragtleverandør afleverer din pakke til hjemmelevering eller i den pakkeshop, som du har valgt.
Hvis du gerne vil have sendt din pakke til dit arbejde, så skal du bare vælge GLS Erhverv, så vil GLS levere din pakke til dit arbejde inden for åbningstiderne.
Hvor lang er leveringstiden?
Jeg pakker og sender dine smykker, så du har dem hurtigst muligt.
Så snart din ordre er pakket, får du tilsendt en besked med et track & trace nummer, hvor du kan spore din pakke. Der kan godt gå et par timer, før du kan begynde at spore den, da den lige skal registreres hos vores fragtleverandør.
Vores fragtleverandør afleverer din pakke til hjemmelevering eller i den pakkeshop, som du har valgt.
Størrelse
Sådan finder du din ringstørrelse
Følg disse steps og find din ringstørrelse:
- Du skal bruge en saks, lineal, papir og en tusch
- Klip en tynd strimmel af papiret. Den skal du bruge til at måle din finger med
- Vælg den finger, du gerne vil have ringen på
- Brug den tynde strimmel papir til at vikle stramt om din finger og sæt en streg, der hvor de overlapper. Sæt gerne en streg på begge ender (få evt. en til at hjælpe dig)
- Så måler du ved hjælp af linealen fra den ene streg til den anden. Du skal måle i mm, da én ringstørrelse varierer med én mm
Sådan finder du din armbåndsstørrelse
Du kan finde din størrelse ved at måle omkredsen af dit håndled. Jeg anbefaler, at du måler det stramt med et målebånd på det bredeste sted – det vil typisk være oven på håndledsknoglen. Når du måler her, så sikrer du, at dit armbånd hverken bliver for stramt eller løst, men det er selvfølgelig også meget individuelt, hvad du lige føler er mest behagelig
Så lægger du ca. 2 cm til – igen er det vigtigt, at du gør dig tanker om, hvordan du godt kan lide, at dine smykker sidder. Hvis du bedst kan lide, at dine smykker er løse, så læg 3 cm til
Når jeg måler mit håndled, så får jeg det til at være 15,5 cm. Jeg har derfor valgt en størrelse ca. 17 cm svarende til en størrelse s/m. Det synes jeg er behageligt, og det sidder lige, som det skal.
Vær opmærksom på, at jo tykkere eller mere massivt armbåndet er, jo mere længde skal du lægge til, da kædens tykkelse tager lidt af længden.
Sådan finder du din kædelængde
Sådan måler du hvilken længde din kæde skal have:
Find en snor og placer den om nakken som du vil gøre med en halskæde. lad snorens ender hænge ned ved brystkassen og lad de to ender mødes hvor du foretrækker vedhænget eller kæden skal være. mål snoren fra den ene ende til den anden. Har du ikke et målebånd kan du blot bruge en snor og derefter måle snoren på en lineal. Find derefter en kædelængde der passer godt med målet.
Om smykkerne
Smykkerne
Alle Laesoe Studio-smykker er håndlavede af dygtige håndværkere, der alle sætter en ære i at være detaljeorienterede og kvalitetsbevidste. Smykkerne er lavet på en base af enten sterling sølv eller blankpoleret messing, og herefter er overfladerne belagt med enten 18 karat guld eller Rhodium.
For at sikre, at dine sølvsmykker holder sig smuk længst muligt, har alle mine smykker fået en topcoating af rhodium, som er med til at sikre en meget stærk overflade, der forhindrer en hurtig oxidering – altså at dine smykker bliver mørke eller skjoldede.
Jeg bruger altid blankpoleret messing til mine 18 karat forgyldte smykker, fordi det giver det smukkeste resultat. Du kender sikkert det at du har købt et forgyldt smykke og pludselig bliver det kedeligt og mørkt. Med mine smykker forbliver smykket smukt og gyldent, også selvom guldbelægningen slides med årene.
Rens af smykkerne
Når du vil gøre smykker rene, er den bedste smykkerenser faktisk en blød klud. Det det er særligt vigtigt at rengøre dine smykker med sådan én, hvis smykkerne har været udsat for fugt eller kemikalier. Det er også super vigtigt, hvis kroppen har været i ubalance grundet alkohol, medicin, stress eller luftforurening. Disse faktorer kan nemlig fremprovokere en kemisk reaktion i metallet, der kan ses i form af hurtigere oxidering eller slidtage af guldbelægningen.
Hvis de alligevel udsættes for nogle af disse faktorer, kan du gøre dine smykker rene igen med en blød klud.
Pleje af smykkerne
Alt guld og sølv vil med tiden oxidere, og fordi vores smykker er belagt med ægte guld eller udført i sterling sølv, vil de også oxidere over tid. Det vil sige, at de bliver mørkere enten i form af pletter eller en generel mørkfarvning af overfladen. Udover rensning eller rengøring af dine smykker, kan du passe på dem ved at opbevare dem korrekt.
For at undgå oxidering generelt, er det vigtigt, at du opbevarer dine smykker et tørt sted. Jeg anbefaler derfor ikke, at dine smykker opbevares på badeværelset, da den høje luftfugtighed vil have en negativ indflydelse på overfladebehandlingen af smykkerne. Desuden anbefaler jeg, at du tager dine smykker af, når du skal sove, dyrke sport, eller bade.
Jeg beder dig være opmærksom på, at alle belagte overflader med tiden vil oxidere og ændre udseende. Dette er derfor ikke en reklamation.